Sæsonen starter kun tre dage efter branden, hvor både personale og patienter frygtede for deres liv, og chokket har sat dybe spor. Afdeling B, hvor sygeplejeeleverne hidtil har haft deres daglige gang, er ødelagt, og både patienter og ansatte er blevet overflyttet til afdeling C i en anden fløj af hospitalet. Hverdagen byder nu på nye elevværelser og overfyldte gange, og alle prøver at vænne sig til de nye omstændigheder.